Vi har i denne uge været på opsøgende gade-arbejde med Irene, som er social worker. Irene tog os med til Kaneshie, som er et område i nærheden af CAS. Her "bor" mange af de børn, som vi til hverdag har det sjovt med på CAS. Kaneshie har et stort marked og ved markedet ligger en stor Tro Tro station. Her slås børnene om små-jobs, hvor de får lov til at bære folks bagage. Det kan de måske tjene 3 cedi (10,14kr.) på.
De få hårdt tjente cedi bruger de på lidt mad og ellers på at spille spil på nogle af Kaneshies spillesteder. Det er bl.a. nogle af de steder social workerne ved, de kan finde børnene.
Jeg undrede mig meget over, hvorfor vi kun så forholdsvis store gadebørn og spurgte derfor Irene om dette. Hun svarede, at de mindste gadebørn simpelthen bliver nødt til at holde sammen i et område for sig selv, ellers bliver de tyraniseret af de større gadebørn. De bliver banket og får ikke lov til at komme i nærheden af de steder jobbene er.
Mange af pigerne bliver gravide i en meget tidlig alder og det er dermed svært for dem at komme væk fra gaden. For hvem skal passe barnet, hvis hun skal gå i skole? Drengene tager sjældent ansvar og pigerne er derfor efterladt alene med et lille barn.
Det var en meget voldsom oplevelse for os alle sammen, da vi indtil nu har kunne fortrænge, at vores skønne unger ikke tager hjem til trygge rammer og forældre som venter på dem efter en dag på CAS, men i stedet skal ud på den brutale gade, for at se om de kan tjene et par cedi, så de kan få noget mad (måske det eneste måltid på en hel dag). Men efter vi nu har set deres "hjem", kan vi pludselig sætte tingene i perspektiv i forhold til børnenes situationer. Det giver en helt anden form for respekt for børnene, for de er hver dag så utrolig glade og har en livsglæde uden lige på trods af deres triste skæbner. Mange af dem har selvfølgelig ikke prøvet så meget andet, men ens hjerte bløder alligevel for dem.
Vi formåede faktisk at overbevise et af børnene, vi mødte, til at komme på CAS. Han kom senere på eftermiddagen og det føltes som en stor succes for os. Det er derfor også så utrolig ærgeligt. at Field Work er nedlagt pga. af manglende donationer. Jeg ser det som et af de vigtigste dele af hele det arbejde CAS gør. For hvis ikke børnene konstant bliver mindet om mulighederne på CAS, kommer de ikke på centeret. Det betyder kun, at det er meget få børn, som faktisk bliver hjulpet eller i det mindste får muligheden for det. Det er derfor for mig et fuldstændigt forkert sted at vælge og spare!!
CAS prøver at presse regeringen til at overtage det opsøgende arbejde, men det er yderst urealistisk at det vil ske, da det voksende problem med børn på gaden faktisk slet ikke er accepteret som et problem. En utrolig sørgelig realitet, som desværre er den barske sandhed!
- Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar