Sidste weekend bød på første arrangerede tur fra Anthonys
side. Vi skulle se abe-landsby, vandfald og bestige et bjerg.
Vi blev hentet kl. 6.30 om morgenen af Afrikas udgave af
Stig! (Som i Stig fra Top Gear)..
Af sted i en fyldt bil mod Hohoe (by i, tæt på grænsen til
Togo). Første stop på turen var abe-landsbyen, som ligger i en lille bitte
flække inde midt i junglen. Aberne lever inde i junglen og er altså vilde aber,
men da det er en meget fredelig aberace, så lever aberne og menneskerne
fredeligt sammen i al fordragelighed (som vores guide fortalte det)..
Vi skulle betale 8cedi (27kr) for at komme ind til aberne.
For de penge har landsbyen fået elektricitet, rindende vand og en skole. Det må
ellers kaldes at få fuld valuta for pengene?? ;)
At komme fra Accras larmende trafik og røde halv-golde
sletter til dette grønne paradis, var fantastisk. Vi skulle et godt stykke ind
i junglen for at nå ind til et af abernes opholdsteder. Vi har nok alle taget
et hav af billeder af grøn jungle. J
At komme ind til aberne var helt vildt. Vores guide have
taget en klase bananer med og spurgte om vi ville prøve at fodre dem. Øøøøh ja
da!! Vi skulle holde på midten af bananen og så stikke armen op mod grenene. Så
kastede aberne selv deres lille overkrop ud fra grenene og tog fat om bananen.
De skrællede bananen og tog enten bider af bananen imens den stadig var i ens
hånd eller brækkede et lille stykke banan af som de kravlede op i træet med.
Det var en rigtig sjov fornemmelse at være så tæt på sådan en lille sød abe.
Jeg var så heldig, at få muligheden for at få en abe på armen. Det var en helt
fantastisk og sjov følelse!
Efterfølgende blev vi kørt til vores hotel, hvor der desværre
ikke var noget vand (hvilket er ret frustrerende, når man kommer fra sit
ghanesiske hjem, hvor der heller ikke er vand, og det eneste man faktisk har
lyst til er et bad!)
Dagen efter kørte vi til Wli Waterfalls, som vidst nok er
Ghana’s højeste vandfald. Der er ingen som rigtig ved, hvor højt vandfaldet er,
men ghaneserne mener selv, at det er mellem 20 meter og 2km (men så er
man da også sikker på, at man er helgarderet). Igen skulle vi gå et godt stykke
tid inde i junglen, før vi kom ind til vandfaldet. Jeg havde desværre ikke mit
badetøj med, men det skulle i hvert fald ikke holde mig tilbage. Så af med
kjolen og ud under vandfaldet. Skøøønt!!
Tredje og sidste stop på vores tur, var ved bjerget
Afadjato, som er 885meter højt og dermed Vest Afrikas højeste bjerg (ikke
sammenlignet med højeste punkt, da det her bjerg er enkeltstående og ikke
støtter sig op af andre bjerge).
Jeg tror ikke, at nogle af os havde nogen anelse om, hvor
hårdt den tur skulle blive. Jeg kan starte med at sige, at jeg ikke i lang tid
(sikkert aldrig) har svedt så meget!! Stien op var fyldt med sten og rødder og
det var meget meget stejlt. Nogle steder skulle man næsten kravle på alle fire
for at komme frem og der blev holdt en del pauser.
Følelsen da vi nåede toppen, var næsten det bedste ved hele
bjergstigningen. Man havde det i hvert fald godt med sig selv!
Turen ned var nærmest lige så hård som turen op. Lårene
syrede i hvert fald lidt til og det har da nok været derfor, jeg endte med en
forstuvet fod, da jeg mistede fodfæstet på et tidspunkt.
Det var en rigtig rigtig fed tur og virkelig godt at se
noget andet af Ghana. Endelig så vi det Ghana man kan forelske sig i. Det
grønne paradis..
- Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar