Problemet med gadebørn er ikke accepteret som et problem i Ghana og så vidt jeg har forstået heller ikke accepteret i resten af Afrika.. Regeringen ignorerer det stigende problem og jeg synes, det siger meget både om menneskesynet i samfundet og om selve samfundet. Eftersom regeringen eller i det hele taget befolkningen ikke vil acceptere problemet med gadebørn, må man næsten gå ud fra, at de ikke ser det som deres problem eller som et problem i samfundet. Skylden eller problemet bliver i stedet lagt over på børnene. I Ghana har de også nedskrevet børns rettigheder og en af rettighederne siger således: The children has the right to due process when they breake the law. Læg mærke til at der står når de bryder loven og ikke hvis de bryder loven. Man forventer altså straks at børn ikke kan overholde samfundet regler.
På CAS ser man ikke børnene som problemet, men et børn med problemer. Man ser på hvilket miljø barnet kommer fra, er det fordi forældrene ikke har kunne forsøge barnet? osv.. På det område ligner CAS' børnesyn meget det man møder i Danmark. På andre områder kan man ikke finde ligheder. På CAS tror man f.eks. ikke på at børnene har en fri fantasi. Vi ville f.eks. gerne have børnene til at tegne noget fra deres hverdag på gaden. Det kunne ikke lade sig gøre, fik vi af vide, medmindre vi havde forberedt børnene på emnet.
Det sjove ved CAS er de kontraster i børnesyn vi møder. Det ene øjeblik er barnet kompetent nok til det ene, men ikke kompetent til noget andet. Tit får vi besked på at det og det kan børnene ikke for de er gadebørn. Og det er ikke ting man så har tænkt sig at lærer børnene.
Men så på den anden side lægger CAS også vægt på at lærer børnene ting, som der nok ikke bliver lige så meget vægt på de almindelige skoler hernede. F.eks. er udviklingen af de sociale kompetencer en del af CAS målsætning for børnene. Et sjovt eksempel på kontrasterne i børnesynet og i det hele taget pædagogikken (eller manglende på samme) på CAS er når der er madlavning. Selvom aktiviteten er for børnene, er det oftest medarbejderne som overtager aktivteten. Når vi har spurgt dem ud omkring dette, får vi det svar at børnene ikke skal bruge knivene fordi de bruger dem mod hinanden istedet. Det er en logisk bekymring, da de fleste af gadebørnene har det med at være ret voldsomme. Meeen man lærer ikke børnene at bruge knive eller at lave mad, hvis man ikke lader dem bruge knivene. Og sådan har jeg mange eksempler på kontraster..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar