Organisationen er katolsk men de fleste børn og ansatte er kristne. Gud og kristendom er en stor del af praksis på CAS. De fleste undervisningstimer bliver startet med fadevor. Derudover bliver Gud brugt meget som forklaring på mange ting. At man ikke tror på Gud eller har en anden trosretning er som oftest ikke noget problem. De synes dog det er meget mærkeligt, hvis man ikke tror på en Gud i det hele taget.
Udover i undervisningen er religionen ikke toneangivende i forhold til praksis. Kun i forhold til spørgsmålet om sex og abort lægger man mærke til den religiøse overbevisning.
Forældrene er af gode årsager ikke inddraget på nogen måde i institutionen. Der er altså ingen forældre møder eller samtaler. De fleste af børnene er kommet til Accra fra landsbyer, som ligger langt væk og de har som oftest heller ikke kontakt til forældrene mere. De få børn, som faktisk har en smule kontakt med forældre eller værger, sørger CAS for kan komme hjem til forældrene en eller to gange om året.
Der er forskellige former for personalemøder på CAS, men ingen møder som kan sammenlignes helt med det vi kender som personalemøder hjemme i de danske institutioner. I Danmark ville man mødes en gang om ugen og diskuterer hvordan tingene gik og hvad man kunne gøre bedre. Her er møderne meget korte og personale gider ikke rigtig alligevel. Stiller lederen af CAS et direkte spørgsmål om, hvem der klare hvad, bliver der meget stille og han må efterfølgende selv fordele opgaverne. Tit bliver opgaverne ikke klaret til det aftalte tidspunkt fordi personen "ikke lige havde tid".. (Det skal siges, at personalet ofte sover ellers spiler computerspil imens de er på arbejde.)
Lederen af CAS har arbejdet med CAS siden det blev åbnet for 20 år siden.. Han har været i Ghana i 40 år. Han virker som om han har givet op overfor personalet. Det et meget sjældent han er konsekvent overfor personalet, så de ved, at de ikke for ballade, hvis tingene ikke er ordnet til tiden.
Til møderne er der ingen faglige diskussioner. De få diskussioner som faktisk er til møderne, er tit om små ligegyldigheder, som i forvejen ikke burde være diskutable.
Imens vi har været her er der blevet fejret to dage. International Street Childrens Day og Ghana's Independence Day. Det har de gjort ved at lege en masse lege og holde konkurrencer. Her har de inviteret Hopeland (anden afdeling af CAS).. Der er ikke blevet fejret påske eller anden religøse højtider imens vi har været her. Vi mener dog, at de holder en form for jul.
Udover i undervisningen er religionen ikke toneangivende i forhold til praksis. Kun i forhold til spørgsmålet om sex og abort lægger man mærke til den religiøse overbevisning.
Forældrene er af gode årsager ikke inddraget på nogen måde i institutionen. Der er altså ingen forældre møder eller samtaler. De fleste af børnene er kommet til Accra fra landsbyer, som ligger langt væk og de har som oftest heller ikke kontakt til forældrene mere. De få børn, som faktisk har en smule kontakt med forældre eller værger, sørger CAS for kan komme hjem til forældrene en eller to gange om året.
Der er forskellige former for personalemøder på CAS, men ingen møder som kan sammenlignes helt med det vi kender som personalemøder hjemme i de danske institutioner. I Danmark ville man mødes en gang om ugen og diskuterer hvordan tingene gik og hvad man kunne gøre bedre. Her er møderne meget korte og personale gider ikke rigtig alligevel. Stiller lederen af CAS et direkte spørgsmål om, hvem der klare hvad, bliver der meget stille og han må efterfølgende selv fordele opgaverne. Tit bliver opgaverne ikke klaret til det aftalte tidspunkt fordi personen "ikke lige havde tid".. (Det skal siges, at personalet ofte sover ellers spiler computerspil imens de er på arbejde.)
Lederen af CAS har arbejdet med CAS siden det blev åbnet for 20 år siden.. Han har været i Ghana i 40 år. Han virker som om han har givet op overfor personalet. Det et meget sjældent han er konsekvent overfor personalet, så de ved, at de ikke for ballade, hvis tingene ikke er ordnet til tiden.
Til møderne er der ingen faglige diskussioner. De få diskussioner som faktisk er til møderne, er tit om små ligegyldigheder, som i forvejen ikke burde være diskutable.
Imens vi har været her er der blevet fejret to dage. International Street Childrens Day og Ghana's Independence Day. Det har de gjort ved at lege en masse lege og holde konkurrencer. Her har de inviteret Hopeland (anden afdeling af CAS).. Der er ikke blevet fejret påske eller anden religøse højtider imens vi har været her. Vi mener dog, at de holder en form for jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar