Obligatorisk element B - Institutionsbeskrivelse

Catholic Action For Street Children (CAS) er en Non-Governmental Organization (NGO), som arbejder med at få børn væk fra Accra's gader. CAS arbejder kun ud fra forskellige donationer og er derfor yderst afhængig af forskellige sponsorater. 
CAS blev grundlagt i 1992 af Brother Jos Van Dinther, som stadig står i spidsen for det. 
Organisationen tilbyder børnene gratis skolegang og en ny mulighed for at komme videre i livet.
CAS er en højt respekteret organisation og stort set alle vi har snakket med hernede, har kendt til det.


Organisationen består af forskellige afdelinger: House of Refuge, Hopeland, Demonstration og Sponsorship. Fieldwork var tidligere en afdeling hos CAS, men pga. manglende donationer, er dette nu indstillet. Man vil i stedet forsøge at presse regeringen til at overtage arbejdet. 


House Of Refuge er et dagscenter, som har åbent fra 7 om morgenen til 19 om aftenen. Der er skemalagte    aktiviteter fra 9- 15.30 hver dag. Fra  mandag til tirsdag er der skoleundervisning i halvanden time. Undervisningen er obligatorisk for centerets børn. House of Refuge er det første sted børnene henvender sig og er derfor også stedet, hvor deres vej væk fra gaden starter. For at komme videre i CAS' system, skal man følge de forskellige aktiviteter, vise interesse for at komme væk fra gaden samt komme regelmæssigt på centeret. Det er sponsorship-afdelingen, som tager stilling til om et barn, skal videre i systemet. 


Hopeland er en gård et par timers kørsel uden for Accra. Her bor de børn, som er kommet videre i systemet. Børnene bor permanent på Hopeland. Her følger de almindelig skolegang, har almindelige huslige pligter og koncentrere sig derudover om deres videre uddannelsesmuligheder. På Hopeland bor også de børn, som er på sy-sponsorship. 


Sponsorship er forskellige betalte uddannelses for børnene. Det er typisk håndværksfag, som sponsorship tilbyder. Der er bl.a. syning, mekaniker, frisør, træværksted og catering. Når et barn er på sponsorship, får barnet tilbudt et værelse og får derudover udbetalt et månedligt beløb. Der er altså som sådan ingen undskyldning for ikke at blive på sit sponsorship - alligevel hopper mange unge fra for at forsætte deres liv på gaden. 


Fieldwork-afdelingen tog sig af det opsøgende arbejde. De har fem social-wokers, som hver dag tog ud i fem forskellige bydele af Accra og opsøgte gadebørnene. Field-workerne har et stort kendskab til gadebørnenes forskellige tilholdsteder og er respekterede mennesker i det hårde gademiljø. Desværre er arbejdet i denne afdeling nedlagt (som skrevet tidligere) pga. manglende donationer. Afdelingen findes stadig og sommetider tager de forskellige fieldworkers ud i gaderne for egen regning.


CAS' mål (udover at få så mange børn væk fra gaden og videre med deres liv) er, at give gadebørnene deres værdighed tilbage og for at give dem muligheden for at blive respekterede borgere i samfundet.


Mit praktikophold er på House of Refuge. Centeret ligger i et toetages hus. I stueetagen er der fælles opholdsrum og kontorer. På første sal er der klasselokale, tegneværksted, sy-værksted og frisørsalon. Udenfor er gården, hvor der kan stilles op til volley, mål til fodbold og basket. Derudover er computerrummet, "biblioteket" og træværkstedet i en sidebygning for sig. 
Personalet består af en broget flok. Det er svært at finde ud af, hvem der reelt er uddannet social workers eller i det hele taget har en uddannelse, da en uddannelse ikke altid betyder det samme hernede som derhjemme. Til hvert værksted er der tilknyttet en ansvarlig. Personen har "uddannelse" inden for det værksted, vedkommende har ansvar for.
Dagene er skemalagte og foregår uge efter uge på nogenlunde samme måde.


Mandag:  9 - 10.30 : Class, 10.30 - 12.30 : Cooking, 12.30 - 13.30 : Preparation (individual/group coun, 13.30 - 14.30 : Health education, 14.30 - 15.30 : Library/computerlesson.


Tirsdag: 9 - 11.30 : Sports/games, 11.30 - 13.00 : Washing/bathing, 13.00 - 14.30 : Class, 14.30 - 15.30, Library/computerlesson.


Onsdag: 9 - 10.30 : Class, 10.30 - 12.30 : Baking, 12.30 - 13.30 : Preparation (individual/group coun,    
13.30 - 14.30 : Culturel drumming and dancing, 14.30 - 15.30 : Drama class.


Torsdag: 9 - 11.30 : Sports/games, 11.30 - 13.00 : Washing/bathing, 13.00 - 14.30 : Class, 14.30 - 15.30 : Drama class.


Fredag: 9 - 10 : Drawing, 10 - 11 : General games, 11 - 12 : Dance class, 14 - 15.30 : Friday performance/variety show/sports.




                                                     
                                                 Frisør-salonen som er en del af sponsorship


                                       
                                         Gården, hvor der denne gang bliver spillet volley




                                               Fælles opholdsrum i stueetagen




                                            Klasse-lokalet, hvor alt undervisning foregår


http://www.casghana.com/













Ingen kommentarer:

Send en kommentar