onsdag den 1. februar 2012

Nu er det os, der er de kloge!

Fra at være fire studerende fra Roskilde, har vi i løbet af de sidste par dage rundet 16 studerende fra Danmark. Og der er flere på vej. 
Jyderne er i overtal, men de virker nu alligevel søde nok ;)


Igår mødtes vi alle sammen og vi fra Roskilde viste de andre rundt i Osu (den bydel vi bor i).. Vi kunne for en gang skyld virke som om, det var os, der havde styr på det hele.. 
Vi er indtil videre kommet godt ud af det med hinanden og det virker som om der er en god kemi i hele gruppen. Det er dejligt, når man nu er så mange unge samlet under samme tag. Desuden er det bare skønt med endnu flere sparingspartnere, når vores praktikker går i gang. 


Vi har i dag været ude og se to af praktik-stederne. De to steder virkede meget lovende og viser mit praktiksted sig at være bare halvt så godt, så er jeg mere end tilfreds. (Så bliver et halvt år væk fra Danmark lige pludselig mere tåleligt..)


Vi starter alle i praktik på mandag og det ser vi meget frem til. Vi har nu været her en uge og er begyndt at være en anelse rastløse. Vi fire fra Roskilde har heldigvis en virkelig god kemi sammen så vi hygger os virkelig i hinandens selskab. Vi glæder os dog alligevel rigtig meget til at Jeanet kommer ned til os og fuldender vores gruppe. 


- Trine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar