Folk hernede er generelt rigtig åbne og meget imødekommende.. Og sommetider bliver folk også lige imødekommende nok. For det meste er det ikke ubehageligt, da vi lidt har vænnet os til det (selvom vi da ikke altid synes det er lige sjovt).. Men en af morgenerne i den her uge slår alligevel alt hvad vi ellers har oplevet. Vi sidder og venter på vores taxi, som skal kører os på arbejde, da en mand kommer hen til os. Han spørger os, om vi sælger noget og om hvad det er. Vi siger, at vi ingenting sælger men gør opmærksom på butikken vi sidder foran. Manden sætter sig derefter på hug ret tæt ind til mig. Kigger op mig og siger: "Come on, we go. You will make me happy". Jeg siger, at nu skal han gå, hvortil han gudhjælpemig siger: "You fuck me for a banana!" Derefter går han heldigvis, men vi sad bare helt mundlamme tilbage. Vi kunne bare ikke andet end grine af det, for det var simpelthen så mærkelig en situation, der pludselig opstod.
Ugen har ellers været stille og rolig. Vi er begyndt at komme lidt mere ind i rutinerne på CAS (ikke fordi der er mange) og vi er begyndt at få nogle gode ideer til, hvordan vi kan komme med pædagogiske input. Det er dejligt, da vi ellers har været rådvilde i forhold til, hvad der var muligt og lignende.
Vi skal stadig selv tage alt ansvar, men vi har observeret lærerinden en del og fundet ud af, at hun er virkelig dygtig til sit job. Usædvanligt tålmodig og formår virkelig at fange børnene, hvor de er. Hun kan være skrap men er altid retfærdig. Hende håber vi på at kunne fange til nogle snakke omkring pædagogikken på CAS..
Idag har vi været ude og se Hopeland, som er en anden afdeling af CAS.. Det har nok været en af de værste dage hernede. Ikke fordi Hopeland var noget dårligt sted. Men fordi måden man kommer ud til Hopeland på, grænser til tortur. Det tager over to timer, i tre forskellige busser, som er designet til dværge. Sæt dig to timer med knæene oppe under hagen på et bulet underlag, helst med et jernrør i ryggen som eneste rygstøtte og hop så på stedet imens du sidder i et 30 grader varmt rum uden aircon . Hold en lille pause og start så forfra med to timer. En tur gennem helvede!!! Og vi skal gøre det igen mandag. Er der ingen lyd fra os den efterfølgende uge, er det fordi vi ikke har overlevet turen.
Vi er omsider flyttet for det dyre Guest House, hvor vi hver især betalte 2200kr for at bo om måneden. Der hvor vi er flyttet hen, betaler vi kun 600kr om måneden hver især. Så vi prøver at få et værelse hver, så vi ikke skal dele halvanden mand seng i 5 måneder. Vi vil helst gerne kunne holde hinanden ud til den bitre ende ;)
Håber alle derhjemme har det dejligt. Alle er i hvert fald savnet!
- Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar