De sidste par dage har været meget begivenhedsrige. Vi har
oplevet nu større dele af Accra end bare lige de nærmeste gader. Forleden tog
Anthony os med ud på en længere køretur. Det der slår mig mest er de store
kontraster mellem rig og fattig. Det ene øjeblik bevæger du dig mellem rigtige
bygninger med flere etager og det næste kører man imellem skure med blikskure
og sommetider er det hele blandet sammen i en stor sammenblanding. På samme vej
har du på den ene side en bydel med skure og på den anden side ligger der store
hoteller. Accra er en meget udefinerbar by. Er det en rigtig storby eller en by
bygget op af blikskure?
I går tog Anthony’s kone os med på en laaaang (som i fandens
lang, når det er midt på dagen og yderst varmt! Og du i øvrigt skal tisse
virkelig meget fordi man bare tyller vand i litervis!) gåtur gennem Accra. Vi betalte
6 Cedid (18kr) for at se en park dedikeret til deres første præsident og til
deres uafhængighed fra Storbritannien. I parken ligger den første præsident og
hans kone begravet under et stort monument. Præsidenten er en yderst vigtig
person for Ghana, da det var ham, der kæmpede for et uafhængigt Ghana.
Under monumenter ligger den tidligere
præsident. Monumenter er formet som
et sværd, der er stukket i jorden, så kun skæftet er til syne.
Det skulle betyde ro og balance
Pat tog os videre gennem Accra hen til posthuset. Så hold
øje med postkasserne derhjemme – man kan aldrig vide om der er post fra Ghana
på vej!
Videre ned gennem en stor gade, hvor det i forvejen
sparsomme fortov er proppet med alverdens boder. Og her mener jeg virkelig
alverdens. I den ene bod sælges der elektronik, i den næste sælges tandpasta og
chokolade og i den tredje sælges der bananer og chilier. Og jeg kunne blive med
forskellige varer.
Fra den fyldte gade videre til et lille marked bygget af
træboder. Kunne man få alt i gaden, kan du få endnu mere her. Pat stoppede op
ved en bod for at handle. Rie prikker mig på skulderen og gør mig opmærksom på
nogle snegle, som ligger i en skål. Jeg sværger, at jeg aldrig i mit liv har
set så store snegle i mit liv!! De lignede Wienberg-snegle som vi kender den
fra Danmark, de her var bare lige 100 gange større (og jeg tager ikke pis på
jer!) Jeg vrænger mit ansigt i væmmelse (uden at skjule det) og damen i boden
ser det. Hun siger noget til en pige i boden, pigen tager en snegl og stikker
den op i ansigtet på mig! De var færdige af grin, da jeg hvinende løb væk!! Fy
for pyffer siger jeg bare - men godt man
kan skabe lidt sjov hos de lokale..
Ghana er med i African Nations Cup, som bliver spillet mens
vi er hernede. I går var der så landskamp og ghaneserne er virkelig glade for
deres landshold. Oxford Street var lukket af og der var sat fladskærm op og
samtlige tilskuere havde støvet deres vuvuzelaer af..
I Guest House var der også landskamp på tv og når Ghana
scorede blev der sunget og hujet, mens der blev danset rundt i hele stuen. Det
er da godt at se nogle stadig er glade for deres landshold.
Vi tager alle sammen billeder af damer, som bærer rundt med ting på hoveder og så af børn. Undtagen Trine M, som tager billeder af alle de dyr, vi ser. Det skal lige siges, at det ikke er "eksotiske" dyr, men geder, katte, hunde og kyllinger.. Folk hernede griner lidt af os fordi vi render rundt som dumme turister med vores kameraer. Men vi skal da have det hele med!
- Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar