Den foregående uge har på CAS stået i de studerendes tegn.
Vi skulle overtage ugens undervisning og sådan gik det
også.. Næsten! Mandag morgen møder vi op på CAS klar til at overtage og bare i
det hele taget været 100 % på. Lærerne havde fuldstændig glemt, at de om
torsdagen havde godkendt vores detaljerede (som i dato med klokkeslæt og
beskrivelse af hver undervisningstime) plan for ugen. Så der stod vi rimelig
modløse og godt gale i skralden, for endnu en gang var vi blevet ”glemt”.. Det
er (som jeg har skrevet tidligere) ufatteligt demotiverende at rende panden mod
muren hver gang man viser initiativ.
Vi fik presset lidt på, og vi kunne starte vores projekt op
i drama-timen i stedet for. Første del af vores tema om børnenes liv på gaden
skulle starte med en brainstorming. Vi ville rigtig gerne samle en masse viden
og ord ind fra børnene, som senere skulle bruges til et digt. Det startede ret
kaotisk men med hjælp fra madam Pat (lærerinde) fik vi en masse ting af vide
fra børnene. De er utrolig åbne om deres liv på gaden og fik bl.a. en spændende
”diskussion” op og køre, om hvorvidt det er drengene eller pigerne, som har det
hårdest på gaden. Her kom bl.a. den her kommentar: ”Drengene har det hårdest,
for det er sværest for dem at få job. Pigerne kan bare blive prostitueret..”
Bom!!
Tirsdag skrev vi en masse nøgleord op på tavlen, nøgleord
fra brainstormingen. Vi delte børnene op i tre grupper og bad dem om at
samarbejde om at skrive sætninger med ordene. Børnene tog fuldstændig røven på
os. De var så dygtige til at samarbejde og vi har ikke set dem så stille og
koncentreret.. Ja nogensinde!! De sad fuldstændigt opslugt af arbejdet i godt
tre kvarter.. Vi fik en masse rigtig gode sætninger ud af det, og et godt
indblik i hvordan det er at være gadebarn.
Onsdag legede vi en masse lege med dem. Her var Trine M
tovholder da hun har UMD (udtryk, musik og drama) som linjefag.. Legene skulle
bruges som opvarmningslege inden vi ville have børnene til at udfører små
improviserede teaterstykke for hinanden. Børnene var dog så opslugt af de nye
lege, så vi udskød de små improviserede teaterstykker. Vi nåede dog at
præsentere dem for noget lignende. En gruppe skulle vise en situation for de
andre. De måtte ikke bevæge sig eller tale. De andre skulle så gætte
situationen ud fra den positur gruppen havde valgt. Det var de overraskende
dygtige til. Vi havde dog også valgt situationer, de selv havde skrevet om
tirsdagen.
Torsdag havde de været på stranden hele formiddagen for at
øve til olympiske lege (aktivitetsdag de skal have i juli eller august). Så da
det blev vores tid til at have dem om eftermiddagen, var de meget trætte og
svære at få til at holde koncentrationen. Men det lykkedes da at ”underholde”
dem i en time..
Fredag havde vi valgt temaet for tegnetimen, som fredagen
altid starter med.. Her fik vi en masse fine tegninger med hjem til samlingen.
Rie og jeg vil bruge dem som ”bevis” til VNT-eksamen, som venter på os, når vi
kommer hjem.
Alt i alt har det været en virkelig vellykket temauge. Vi
har (efter vi kom over den første forhindring) fået støtte af personalet. Madam
Pat har synes det har været virkelig godt og har kunne se meningen med
galskaben. Det betyder alt for os, at vi har fået muligheden (og at vi har
presset voldsomt på for at få den.) Men det gør det, det mere mærkeligt, at man
som studerende bliver ”modarbejdet” når man viser initiativ, når de jo faktisk
synes det er godt, det man kommer med..
Vi har to arbejdsuger tilbage (plus minus helligdage og
institutionsbesøg) så tiden er ved at rinde ud. Vi går dog og sysler med tanken
om en fodboldturnering for børnene. Vi håber det kan lade sig gøre, for det
kunne være en god måde at afslutte på. Men som sagt er tiden kort og de er ikke
kendt for at være hurtige hernede. Så lad os se, hvad der sker..
Det bliver dog mærkeligt at skulle slutte på CAS. Arbejdet
med børnene har på godt og ondt krøbet under huden på en og det bliver svært at
skulle ”efterlade” dem. Vi har dog fået lov til at få alle babyerne med hjem.. J
Det hårdeste er at vide, at man selv bare kan rejse hjem til
et rigtig godt liv mens de søde søde børn skal så grueligt meget igennem..
F.eks. blev en af pigerne voldtaget fredag formiddag i den bydel, hun sover.
Hun kom hen på CAS bagefter, men det blev bare ikke taget hånd om hende. Hun kom
kort ind til sygeplejersken men ingen kærlig omsorg. Jeg sad derfor med hende i
over en time. Hun sov med hoved i mit skød mens jeg nussede hende på ryggen.
Det er forfærdeligt at tænke på, hun bare skulle tilbage til gaden, tilbage
hvor sandsynligheden for, at hun render ind i voldtægtsmanden er stor. Det må
være så svært psykisk. Ingen hjælp, ingen omsorg, ingen kære mor, der fortæller
dig alting nok skal blive godt igen, intet system som pågriber voldtægtsmanden.
Hvad er det for et liv, vi lader disse børn leve?! For de er ikke kun pigerne
det går ud over, for også drengene er udsatte. Tæsk og voldtægt skal bare ikke
være en del af børns liv, om man så bor trygt hos sin familie eller alene på
gaden!
Jeg håber meget pigen kommer på CAS i morgen mandag. Jeg
håber, at få lov til at vise hende, at vi ikke er ligeglade.. At der findes
mennesker, som vil hende det godt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar