Snart snip snap snude.. Men ikke helt endnu!

Med så kort tid tilbage i Ghana (ca. 3 uger) går der længere tid imellem de fortælle-værdige historier.. Det meste af vores tid går efterhånden med opgaveskrivning, arbejde og at nyde det efterhånden lidt køligere vejr (regntiden er for alvor ved at sætte ind..)

Der er dog sket lidt forskellige siden sidste blog indlæg som jo alligevel er en hel måned siden (ser man tilbage går tiden overraskende hurtig på trods af at den føles meget langsom).

For to uger siden sagde vi farvel til de tre norske studerende på CAS. De havde været her i tre måneder. De tog hjem en lørdag, var helt hjemme søndag og tog så i skole mandag. Bom, det er vidst hvad man kalder et hurtigt skift i kontraster.. Jeg er rigtig glad for vi trods alt har to uger, når vi kommer hjem inden skolen så småt begynder. Men så stor den ellers også på ekstrem eksamens skrivning de næste 6 måneder..

Aafke, den hollandske studerende havde også sidste dag samme dag som de norske studerende.. Vi er nu heeeelt alene på CAS og det var da lidt mærkeligt de første par dage.

Vi har færdiggjort vores projekt med rammerne og det er rent ud sagt blevet skide godt! Vi har fået rigtig god feedback fra alle ansatte på CAS og det betyder virkelig meget for os, da vi jo så kan håbe på, at det betyder at de faktisk husker os som nogle, der lavede noget..

Anden del af vores overordnede projekt med børnenes identitet bliver sat i gang i næste uge. Her overtager Rie, Trine M og jeg undervisningen. Vi vil rigtig gerne lære om børnenes liv på gaden. Vi starter på mandag med en brainstorming sammen med børnene. Her skal børnene bare komme med alle de ord, de forbinder med deres liv på gaden. Derefter vil vi forsøge at få skrevet et digt sammen med børnene – et digt som skal være helt deres eget og som fortæller deres historie.

Tirsdag fortsætter vi med digtningen eftersom vi ikke tror, vi bliver færdig mandag (vi har trods alt kun halv anden time). Onsdag og torsdag vil vi sammen med børnene spille små teaterstykker for hinanden. Teaterstykkerne skal omhandle situationer fra børnene liv på gaden og efter hvert stykke snakker vi alle sammen om situationen – om der er nogen som også har oplevet en lignende situation osv. Vi starter timerne med forskellige opvarmningslege. Ikke opvarmningslege som til sport men lege som putter en i godt humør.

Fredag udnytter vi tegnetimen til at få børnene til at tegne noget fra ugens løb. Noget de synes, de har tænkt ekstra over osv.

Vi håber meget på at det lykkedes for os. Vores største frygt er børnenes ligegyldighed overfor ting man sætter i gang. Vi har før prøvet at hele deres attitude udstråler: Fuck jer.. Det kan hurtigt tage modet fra en, men vi krydser fingre og håber på det bedste.. Vi har heldigvis støtte fra lærerne, som synes det er et super initiativ og de vil gerne stå som assistenter gennem ugen..

I dag har vi været på institutionsbesøg hos Sunny International School. Det er en privat skole med børn fra 0-18 år. Her bliver selv de helt små undervist som i almindelig skole. Der er ingen legeplads og megen plads til leg i det hele taget. Bevidstheden om legs vigtighed hos børn er der ellers hos nogle af lærerne, men forstanderinden nægter det blankt..

Børnene bruger meget tid på at vente, da der kun er en lærer til hver klasse. Og når der kun er en lærer til over 20 børn, så er det dømt til at gå bare lidt galt.. De fleste af lærerne slår heldigvis ikke børnene (særlig tit) og det er så det, man kan holde sig oppe på, når nu der ikke er plads til leg. Skolen er bygget i beton og i hestesko-formation og akustikken i gården er absurd dårlig. Man skal stå og råbe til hinanden, når man står i gården. Alle klasseværelser vender ud mod gården og I kan sikkert forestille jer den larm, der er i klasselokalerne fra gården. Ikke særlig gode arbejdsforhold, hverken for elever eller lærer.

EM er jo skudt i gang og tv-signalet rækker sørme også helt til Ghana. Første kamp der blev spillet mod Holland så vi var selvfølgelig på hollandsk bar. Så er sejren lige pludselig ekstra sød. Vi sad omkring 30 danskere samlet mod ca. 10 hollændere. Hollænderne tog det nu pænt.

Anden kamp mod Portugal blev set på den irske stambar. Her gik det jo, som I sikkert ved, ikke synderligt godt. Så er det godt Anders og Asger (to medstuderende) bruger den irske som deres andet hjem. De havde skaffet lidt gode aftaler med ejerne, så sorgerne kunne blive druknet til en forholdsvis billige pris.

Det er som om man bliver utrolig patriotisk, når man er så langt fra lille Danmark og jeg har da både heppet og fået farvet Dannebrogs flag i hovedet.. (Dem af jer som kender mig, ved at fodbold landskampe ikke normalt er det jeg bruget mit krudt på..)

 Nu er tiden hvor jeg sætter mig på et fly med næsen mod Danmark også ved at nærme sig med hastige skridt. Det bliver alt for skønt at komme hjem til sin kæreste og sin familie igen. Men det jeg glæder mig næsten mere til at den danske mad! Planen er også foreløbig, at vi alle sammen skal forbi pølseboden i Københavnslufthavn mens vi venter på vores bagage..

Længe leve ristede hotdogs og kolde Cocio’er!!

-Trine