For 2kg klamme snegle tak!

De sidste par dage har været meget begivenhedsrige. Vi har oplevet nu større dele af Accra end bare lige de nærmeste gader. Forleden tog Anthony os med ud på en længere køretur. Det der slår mig mest er de store kontraster mellem rig og fattig. Det ene øjeblik bevæger du dig mellem rigtige bygninger med flere etager og det næste kører man imellem skure med blikskure og sommetider er det hele blandet sammen i en stor sammenblanding. På samme vej har du på den ene side en bydel med skure og på den anden side ligger der store hoteller. Accra er en meget udefinerbar by. Er det en rigtig storby eller en by bygget op af blikskure?

I går tog Anthony’s kone os med på en laaaang (som i fandens lang, når det er midt på dagen og yderst varmt! Og du i øvrigt skal tisse virkelig meget fordi man bare tyller vand i litervis!) gåtur gennem Accra. Vi betalte 6 Cedid (18kr) for at se en park dedikeret til deres første præsident og til deres uafhængighed fra Storbritannien. I parken ligger den første præsident og hans kone begravet under et stort monument. Præsidenten er en yderst vigtig person for Ghana, da det var ham, der kæmpede for et uafhængigt Ghana.

                                         Under monumenter ligger den tidligere

                                         præsident. Monumenter er formet som 

                                         et sværd, der er stukket i jorden, så kun skæftet er til syne. 

                                         Det skulle betyde ro og balance

Pat tog os videre gennem Accra hen til posthuset. Så hold øje med postkasserne derhjemme – man kan aldrig vide om der er post fra Ghana på vej!

Videre ned gennem en stor gade, hvor det i forvejen sparsomme fortov er proppet med alverdens boder. Og her mener jeg virkelig alverdens. I den ene bod sælges der elektronik, i den næste sælges tandpasta og chokolade og i den tredje sælges der bananer og chilier. Og jeg kunne blive med forskellige varer.

Fra den fyldte gade videre til et lille marked bygget af træboder. Kunne man få alt i gaden, kan du få endnu mere her. Pat stoppede op ved en bod for at handle. Rie prikker mig på skulderen og gør mig opmærksom på nogle snegle, som ligger i en skål. Jeg sværger, at jeg aldrig i mit liv har set så store snegle i mit liv!! De lignede Wienberg-snegle som vi kender den fra Danmark, de her var bare lige 100 gange større (og jeg tager ikke pis på jer!) Jeg vrænger mit ansigt i væmmelse (uden at skjule det) og damen i boden ser det. Hun siger noget til en pige i boden, pigen tager en snegl og stikker den op i ansigtet på mig! De var færdige af grin, da jeg hvinende løb væk!! Fy for pyffer siger jeg bare -  men godt man kan skabe lidt sjov hos de lokale..

Ghana er med i African Nations Cup, som bliver spillet mens vi er hernede. I går var der så landskamp og ghaneserne er virkelig glade for deres landshold. Oxford Street var lukket af og der var sat fladskærm op og samtlige tilskuere havde støvet deres vuvuzelaer af..

I Guest House var der også landskamp på tv og når Ghana scorede blev der sunget og hujet, mens der blev danset rundt i hele stuen. Det er da godt at se nogle stadig er glade for deres landshold. 

Vi tager alle sammen billeder af damer, som bærer rundt med ting på hoveder og så af børn. Undtagen Trine M, som tager billeder af alle de dyr, vi ser. Det skal lige siges, at det ikke er "eksotiske" dyr, men geder, katte, hunde og kyllinger.. Folk hernede griner lidt af os fordi vi render rundt som dumme turister med vores kameraer. Men vi skal da have det hele med! 

- Trine 

Hi Ghana - How you doing?!!

Så er man ankommet til Accra! Og hvilken omvæltning fra kolde, kolde Danmark. 


Vi landede lidt i ti om aftenen lokal tid (vi er en time bagud i forhold til DK). Da vi stod ud af flyveren, blev vi mødt af en mur af varme. 26 grader fik vi af vide. Det er altså varmt, når man har lange cowboy-bukser og lange ærmer på.


Sikkerheden i Accra's lufthavn er bare i top, på en meget primitiv måde. Første gang vi skal vise pas, er da de skal se vores visums. Samtidigt skal vi have taget fingeraftryk og billed. Spørg om man kan overskue det efter 14 timers rejse! Flotte billeder blev det til!
Anden gang vi skal vise pas er i "tolden".. Her råber en dame efter os, mens en anden meget træt dame vifter os igennem. Det ender dog med at den meget trætte dame, skal se vores pas og vi skal forklare, hvorfor vi er kommet til Ghana. 
Tredje gang vi skal vise pas er da vi kommer ud i "ankomsthallen". Her skal der da også lige tjekkes, om vi har taget det rigtige bagage. 
Det skal lige indskydes, at vi måske gik sammenlagt 200-300 meter!!


Anthony stod og ventede på os i lufthavnen og han kørte os derefter hen til det Guest House vi indtil videre skal bo på. 
Her er den sødeste ghaneser ved navn Francis. Han vil rigtig gerne hjælpe os med alt muligt og er ellers meget interesserede i, hvordan vi har det. Vi tror umiddelbart det er hele familien, som bor der, så det er lidt som at bo hos en privat familie. Igår blev vi da også inviteret til mad, men da det lugtede fælt af opvarmet kattemad, takkede vi pænt nej. 


Antonys kone Pat har vist os lidt rundt og vi bor tæt på en stor gade, som hedder Oxford Street. Det minder dog overhoved ikke som den engelske Oxford Street! :)  Her er fyldt med små stande, som vi hjemmefra kender fra kræmmermarkeder og man kan altså ikke altid tyde, hvad det er de forskellige butikker sælger. 

                                           Oxford Street 


Gaderne er fyldte med biler og ekstremt mange taxaer. Her er en konstant lyd af bilhorn og folk kører som vanvittige. Her gælder det bare om at komme først afsted og være den, der er frækkest. Man dytter konstant af hinanden og vi er efterhånden ved at kunne tyde de forskellige dyt. 
Et kort dyt - jeg kører forbi, nu ved du jeg kommer! 
Et langt dyt - flyt dig du spærrer det hele!!! 
Flere korte dyt efter hianden - hej dig kender jeg!! 
Derudover gør taxachaufførene også opmærksom på at de er ledige med dyt. 


Der bliver kigget noget efter os, da der ikke går mange hvide mennesker rundt. Derudover har en hel del ghanesere fået sig et godt grin over os. Vi render sommetider rundt som hovedløse høns, fordi vi ikke lige kan finde ud af tingene. Men vi finder vel ud af det på et tidspunkt forhåbeligt.


Det var alt for nu.. Vi sidder i øjeblikket på en smoothie-bar og nyder det gratis internet og airconditionen :) 


- Trine

Det første indlæg af mange..

Jeg hedder Trine og læser til pædagog på Roskilde pædagogseminar. De næste seks måneder skal jeg arbejde på et ghanesisk gadecenter ved navn Catholic Action For Street Children (CAS).
Jeg vil løbende opdaterer min blog  med indlæg både af faglig og personlig-karakter.


For at gøre det nemmere at overskue de forskellige indlæg for jer, der følger min blog, har jeg valgt at dele bloggen op, for at I kan finde netop de indlæg, I er mest interesserede i.
Under "personlige indlæg" vil man kunne finde de mere hverdagsagtige indlæg og under "Faglig relevante indlæg" vil de indlæg, der er af mere skole-orienteret art blive lagt op.


Har man nogen spørgsmål til mig, er man meget velkommen til at skrive!


- Trine